Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, class '' not found in /var/www/3december.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 324
Zuckerberg & Facebook frygter GDPR - og det burde de også - Magasinet 3. december
Zuckerberg & Facebook frygter GDPR – og det burde de også
Share:

Zuckerberg & Facebook frygter GDPR – og det burde de også

25. maj 2018. Du kan godt skrive datoen i din kalender med det samme. Fra denne dag gælder den nye Persondataforordning, også kendt som GDPR for General Data Protection Regulation, fra EU nemlig.

Den nye persondataforordning, der i Danmark er blevet forhøjet til lov med lov, regulerer hvordan virksomheder i EU må behandle data. Og hvordan de ikke må.

Reglerne gælder for alle virksomheder, men der er ingen tvivl om, hvem de sande mål for datareguleringsforordningen er: Nemlig Facebook, Google og andre virksomheder, der lever af at sælge vores data.

Som annoncør på Facebook kan du målrette annoncer afhængigt af brugernes adfærd, demografi og meget andet. Det gør annoncerne effektive. Men har vi herved solgt vores sjæl til Djævlen? Derfor, hvis du bruger et Facebook bureau, er det en rigtig god ide at bureauet også har styr på GDPR, da det kan ramme dig i røv…

Ret til at få slettet og flyttet data

Efter den nye persondataforordning har vi dødelige brugere ret til bl.a. at få slettet og overflyttet vores data for de virksomheder, der behandler denne. Reglerne er sat sammen for at sikre, vi som brugere har et håndtag, vi kan trække i, hvis vi ikke længere ønsker at være en del af Facebooks og Googles markedsføringsmaskine.

Med overflytning menes, at du fra 25. maj 2018 har ret til at kræve af Facebook, de skal eksportere din data, så du kan bruge Ello, Google Plus eller et andet socialt medie – samtidigt med at dine data slettes fra Facebook. Disse regler er taget med for at sikre, ‘switching cost’ fra et socialt medie til et andet ikke bliver så uoverskuelige, at det aldrig kommer til at ske.

20 millioner euro i minimums-bøde

I Danmark har vi allerede nu en persondatalov. Vi har haft den i mange år – og i lige så mange år har danske virksomheder været ligeglade med at overholde den. Der har nemlig ikke været en konsekvens ved ikke at overholde reglerne. Bøderne har været meget små og meget få.

Men det står også til at ændre sig nu.

Et element af den nye persondataforordning er, at EU har indført nye minimumsbøder. Ved grove overtrædelser af persondataforordningen (Mark Zuckerberg og Google-drenge, vi kigger på jer her) er bøden enten 20 millioner euro.

Eller 4 % af den globale omsætning.

Hvad end der er HØJEST.

Det har man ikke set før – og derfor klapper advokater, IT-konsulenter og andre fagmænd sig lige nu i hænderne, for virksomheder over hele Europa er nødt til at bruge dyre penge på konsulenter for at leve op til reglerne og for ikke at blive ramt af den helt store bødehammer.

Den 25. maj 2018. Glæd dig. For der kommer til at ske ting og sager på dagen.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning – og ikke Magasinet 3. Decembers.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *