Warning: Creating default object from empty value in /var/www/3december.dk/public_html/wp-content/plugins/evatheme-redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Flat rate-strøm - Magasinet 3. december
Flat rate-strøm
Share:

Flat rate-strøm

Det har nu været muligt i nogle år at få flat rate-strøm, og det er en helt anden måde at tænke strømforbrug på. Vi vil nu se på konceptet og særlige forhold, som gør sig gældende her.

Et anderledes koncept

Strøm har traditionelt set altid har været noget, den enkelte husholdning betaler for på baggrund af det målte forbrug. Dermed kan elregningen variere alt efter, hvor meget strøm man har forbrugt indenfor en periode. Det faktum, at prisen på strøm generelt er påvirket af udbud og efterspørgsel, gør naturligvis også, at prisen svinger. Denne måde at gøre tingene på udfordres med flat rate-strøm. Her betaler man en fast rate for en bestemt mængde strøm over en periode.

Kan det betale sig?

Det er jo en forudsætning, at der er penge at spare, ellers er der ingen grund til at skifte. Den tankegang præger de fleste. Med udgangspunkt i det nuværende forbrug kan man foretage en beregning for at se, om det vil kunne svare sig. Som man kan se på sin elregning er det en forsvindende lille del, som udgør det egentlige elforbrug. Langt de tungeste poster på regningen består af udgifter, som vil være der også, selvom man skifter over til flat rate-strøm. Så det, der kan spares på, er dermed en forholdsvis lille del af regningen.

Motivation udover det økonomiske

Man jo spørge sig selv, om man kan lide ideen om strøm som flat rate-produkt.

Skeptikere er bange for, at flat rate vil kunne skabe et overforbrug af strøm, da folk vil forbruge mere, nu da de har betalt for det. Det er muligt, nogle vil bruge mere, men der er sikkert også mange, hvor forbrugsmønstret ikke vil ændre sig. Med flat rate kan man få en fast pris på sin strøm i et bestemt periode. Dermed kender man størrelsen på denne udgiftspost, så man ved, hvad man skal budgettere med og ikke får sig en overraskelse. Det er betryggende for nogle mennesker.

Klimavenlig produktion

Noget andet, der måske kan få nogle forbrugere til at overveje flat rate, er udsigten til en mere klimavenlig produktion af strøm. Her støtter man produktionen af el fra vindmøller, solcelle- og biogasanlæg og ved at gøre det, er man med til at sikre den fremtidige elproduktion via grønne løsninger.

Lille versus stor

Det er en større udfordring, udbyderne af flat rate-løsninger står overfor. Dels er det  en ny måde at tænke elforbrug på. Og dels er det den lille og nystartede virksomhed overfor nogle store og velkonsoliderede virksomheder. En mindre og nystartet virksomhed har ikke samme markedsføringsbudget som de store på trods af, at behovet for at udbrede kendskabet til både virksomhed og produkt er endnu større.

Der, hvor de nye virksomheder har en konkurrencefordel, er så, at de hvad angår IT  starter helt fra bunden. De har mulighed for at etablere sig med systemer, der fra starten kan snakke sammen, gemme al information i skyen og er fremtidssikrede, så vidt det er muligt.

Her i Danmark ligger der en enorm udfordring i at få forbrugerne til at forholde sig til deres el. Til trods for et rimeligt stort udbud af forskellige eludbydere med forskellige produkter er der kun få forbrugere, som interesserer sig så meget for deres el, at de overvejer at finde et alternativ.

Rasmus er redaktør på 3. december.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *