Hvidvin er sommerens vin
Med sommer og sol kommer også hvidvin. Hvidvin er sommerens vin, og det er som om en skyfri himmel og lyden af fuglekvidder med det samme vækker lysten til et glas af de lækre gyldne dråber. Sådan er der i hvert fald ret mange der har det. Samtidig er det dog som om, at hvidvinen nogle gange indtager pladsen som den lidt forsmåede fætter til rødvinen. Den serveres ikke lige så tit til middagsselskaber. Og den nævnes ikke lige så ofte af folk som deres favorit.
En rigtig stor del af grunden til at hvidvin ofte nedprioriteres er ikke dårligere smag eller dårligere kvalitet – tværtimod. Derimod skyldes det en generel frygt hos forbrugere og hos værter. De er bange for at vælge den forkerte hvidvin, servere den sammen med noget forkert mad eller ikke servere den på den rigtige måde. Det kan nemlig være svært at vide, hvordan man skal navigere rundt i vinenes verden. Hvis du er interesseret i at vide mere om hvidvin, så kan du derfor med fordel læse med her og få et indblik i, hvilke typer der findes og hvordan de passer til maden.
Variation i hvidvine
Der er to ting, som er med til at definere smag og udseende hos en hvidvin. Det første er, naturligt nok, druen. Der findes rigtig mange forskellige druer, og de dyrkes overalt i verden. Hver eneste drue har sin helt egen smagsnuance og sine helt egne kendetegn. Men udover valget af drue har selve produktionen også meget at sige. Der er variation i hvordan man høster, hvor længe vinen opbevares, om den hældes på fad og meget, meget mere. Kombineret giver disse to elementer en række unikke og vidunderligt lækre vine, som du kan gå på opdagelse mellem.
Vinens forskelligheder fremhæves altid i kombinationen af den mad, som den drikkes sammen med. Dette aspekt vender vi tilbage til. For man kan sagtens inddele typerne af hvidvine i nogle overordnede kategorier. Der er for eksempel de søde, de tørre og de syrlige. Tørre hvidvine hviner nærmest på tungen og skaber virkelig en reaktion når man drikker dem. De søde er typisk mere milde og runde i smagen, og de glider let ned. Syrlige og fyldige hvidvine er spændende og udfordrende for smagsløgene. Det kan være svært at vide hvad man er til – især fordi det i så høj grad afhænger af den mad, som man putter i munden.
God vin og god mad går hånd i hånd
Der er noget helt, helt særligt ved den unikke og givende kombination af god mad og god hvidvin. Som det mest perfekte par i verden kan en ret og en hvidvin, der passer sammen, nemlig bringe det bedste frem i hinanden. Så kan man for eksempel smage nuancer af vinen, som man ikke kunne før, og maden får pludselig meget mere potens og mætter faktisk også ekstra. En ganske fantastisk effekt. Som blot kræver, at man ved hvad man laver.
For hvad passer så egentlig sammen? Det er der heldigvis eksperter, som kan fortælle os noget om. Lad os begynde med en populær genre inden for mad, nemlig fjerkræ. Fjerkræ har en forholdsvis let og mild spise, og derfor går den godt sammen med en fyldig hvidvin, som fremhæver de skjulte smage. Til pasta er hvidvin ligeledes fremragende, særlig hvis det er af typen Chardonnay eller Friuli. Til rødt kød og vildt er det sjældent, at man serverer hvidvin. Du kan dog godt – det handler så om at finde en hvidvin, som virkelig har dybde og karakteristisk smag, idet den skal kunne spille op mod det smagsfyldte kød.
Hvidvin til de krydrede retter
Der går mange skrøner om, at man til krydret mad skal have mørk, krydret vin. Men dette er langt fra sandheden, for gør man det, så annullerer de to smagsvarianter hinanden. Og det er ærgerligt. En god, let og frisk hvidvin vil derimod gøre underværker – særligt til stærk mad, som brænder lidt på tungen. Her kan man for eksempel vælge en variant som en kølig Riesling. Vælger du hvidvin til din asiatiske ret kan du dermed være sikker på at kunne imponere dine gæster.