Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, class '' not found in /var/www/3december.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 324
Blazeren har fået sin revival i herremoden - Magasinet 3. december
Blazeren har fået sin revival i herremoden
Share:

Blazeren har fået sin revival i herremoden

Blazere er in som aldrig før, og det er der en god grund til. Blazeren er nemlig en perfekt beklædningsgenstand til mænd – både i hverdagen og til fine anledninger. Du går altså aldrig galt i byen med en blazer.

Du er allerede rigtig godt kørende med en skjorte og et par fede chinos – og tilsætter du en blazer har du allerede et rigtig elegant look, der både egner sig til hverdag og fest.

Det er naturligvis forskelligt, alt efter hvordan du sammensætter dit outfit, hvor hverdags- eller festegnet det vil være. Og der er også rigtig mange måder, hvorpå du kan style dine fede blazere og lege med farvekombinationer.

Derfor er blazeren essentiel i herregarderoben

Blazeren er en essentiel del af mange mænds garderobe, og dette er netop på grund af dens jordnære elegance.

Med et jakkesæt er du som oftest låst lidt fast på farven, og nogle gange kan det være svært at skabe et elegant look med noget andet end en enten hvid eller sort skjorte indenunder – men med en blazer har du langt mere frie tøjler. Blazeren behøver nemlig heller ikke nødvendigvis pakke til bukserne, du har på, og dermed kan du altså virkelig skue op og ned for dit outfit.

Der er forskellige typer blazere, og i dag er der også en delvist udvisket grænse omkring, hvad en blazer egentlig er.

Definitionen på en blazer er, at knapperne oftest er lavet i en farve eller materiale, der står i kontrast til stoffet – ofte sølv, perlemor eller eventuelt et forgyldt materiale. En blazer vil enten være single-breasted eller double-brested – og det er klart den single-breastede udgave, som vi ser mest til. Du kan få blazere primært i tre forskellige stoftyper. Uld, bomuld og hør, hvor de forskellige stoftyper oftest også egner sig bedst til forskellige tider på året.

Hvis du gerne vil vide endnu mere omkring blazere, kan du med fordel klikke forbi metromand.dk for inspiration og info.

Sådan vælger du den rette blazer til dig

Når du er på jagt efter din nye blazer, kan det være svært at finde ud af, hvilken slags du skal vælge. Er det en uldblazer, bomuldsblazer eller en hørblazer, du skal have med hjem i garderoben? En blazer, der er god året rundt, er særligt bomuldsblazeren – det er dog værd at anbefale at have en god blanding af de forskellige stoftyper derhjemme, så du har forskellige looks at skifte imellem.

Du skal også vælge, om du er på udkig efter en single-breasted blazer eller en double-breasted blazer. Den mest populære slags er – som tidligere nævnt – den single-breastede blazer, og det er netop, fordi den er lettere at style. Den double-breastede blazer kan hurtigt give et formelt look og dermed en akavet sammensætning, hvis du forsøger at skabe et hverdagslook.

Derudover skal du også være opmærksom på pasformen, og længden på din blazer skal gerne nå til midt på skridtet – og her kan man på blot et par centimeter hurtigt se, hvis du har valgt en enten lidt for kort eller for lang blazer, så det er vigtigt at være opmærksom, når du vælger din nye blazer.

Rasmus er redaktør på 3. december.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *