Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, class '' not found in /var/www/3december.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 324
DBA – Danmarks største marked for biler og både - Magasinet 3. december
DBA – Danmarks største marked for biler og både
Share:

DBA – Danmarks største marked for biler og både

De fleste danskere er bekendt med Den Blå Avis, ofte blot forkortet DBA. Her bliver solgt alt mellem himmel og jord, men særligt biler og både går som varmt brød. Danmarks største marked for transportmidler, boligtilbehør, dyr, tøj og meget mere er nemt at anvende. Her finder du nogle

DBA-login

Hvis du gerne vil i gang med at lave gode handler på DBA, er det heldigvis let at oprette et login. Der er to måder, du kan oprette dig på. Den første og den nemmeste er ved at bruge dit NemID. Således hentes alle dine personlige oplysninger af DBA ved oprettelse af din profil, og du behøver ikke senere gå ind og validere din profil.

Den anden metode til login er at oprette en bruger på hel traditionel vis. Til dette skal du bruge din e-mail og oprette en adgangskode, hvorefter du skal udfylde dine personlige oplysninger som dit fulde navn, din adresse, dit køn, fødselsdato, postnummer og telefonnummer.

Du kan selv vælge, hvor meget af din personlige information, der skal fremgå af din DBA-profil. Du behøver derfor ikke frygte, at fremmede mennesker pludselig tropper op hjemme på din adresse. Selvom du vælger ikke at logge ind med NemID, er det alligevel en god idé at validere din troværdighed med NemID. Således kan andre brugere, du ønsker at handle med, se, at du er den, du giver dig ud for at være. Det er især vigtigt hvis du handler med dyrere ting som både og biler.

DBA-annoncer

Når du har oprettet en bruger, har du samtidigt mulighed for at oprette annoncer samt at skrive på andres annoncer på DBA. Kommentarfeltet på annoncerne er enten åbne eller lukkede. Du kan stille et spørgsmål direkte til sælgeren eller svare på potentielle køberes henvendelser, så du slipper for, at kommunikationen nødvendigvis skal foregå over telefonen.

Hvis du ønsker at oprette en annonce, skal du først og fremmest vælge en kategori. Det kan eksempelvis være ’personbiler’, ’huse’ eller ’motorbåde’. Alt efter hvilken kategori, du har valgt, bliver du sendt videre til en detaljeret annonceoprettelse, hvor du skal udfylde unikke detaljer for den genstand, du ønsker at sælge. Hvis du sælger en bil, kan du blot slå nummerpladen op.

Ved annoncens oprettelse kan du ligeledes vælge at tilkøbe særlige promoveringsværktøjer, som en fremhævet overskrift, der tiltrækker sig ekstra opmærksomhed fra potentielle købere.

DBA biler

Biler er en populær vare på Den Blå Avis, hvis ikke den mest populære. Her handles hver dag person- og lastbiler i massevis, ligesom reservedele og andet biltilbehør også kan købes og sælges på platformen.

Som noget helt unikt tilbyder DBA også, at du kan købe og sælge biler gennem deres funktion kaldet ’Xpress Auktion’. Her kan du få solgt din bil på blot 24 timer. Du sætter ganske enkelt selv mindsteprisen, men kan få en personlig rådgiver med for at træffe det bedste vælg. På platformen er der 4000 godkendte købere, så du risikerer ikke at blive taget ved næsen.

Du kan naturligvis også vælge at sælge eller købe biler på helt almindelig vis. Der er ikke noget at sige til, at DBA er Danmarks største markedsplads for biler, for der findes firhjulede køretøjer til enhver smag og prisklasse, hvad enten du er til en gammel gør-det-selv-sag eller en dyr luksusvogn.

Du kan ydermere aftale prøvekørsler og fremvisninger af køretøjerne direkte på DBA.

DBA både

Går du med en lille drøm i maven om at blive kaptajn på din egen båd? På Den Blå Avis finder du et udvalg af motorbåde, joller, sejlbåde og gummibåde i alle prisklasser. Det behøver nemlig ikke være en dyr fornøjelse at blive bådejer. Det er bare en af de mange fordele ved at købe en brugt båd.

Hvis du har hænderne skruet rigtigt på, kan du sikkert få megen glæde ud af at købe og sælge reservedele, redningsudstyr, indenbordsmotorer, påhængsmotorer gearkasser og hvad der ellers hører sig en båd til.

Hvis du er til kajak, kano eller en simpel robåd, købes og sælges disse også i massevis. Det kan være en god idé at starte ud med en billig brugt model fra DBA, hvis du eksempelvis endnu ikke er sikker på, at kano eller kajak er noget for dig.

DBA cykler

Hvis du hverken står og mangler bil eller båd, er udvalget af cykler heldigvis også ganske stort på DBA. Der er både tale om de cykler, der kører på hestekræfter, samt de cykler, der kræver ren pedalkraft.

På DBA er der et stort marked for motorcykler samt motorcykeltilbehør.

På DBA kan du både finde børnecykler, damecykler, herrecykler, racercykler og andre cykler som tandemcykler eller ethjulede cykler. Du kan også både købe og sælge cykelanhængere og -trailere, ligesom der er et stort marked for cykeldele og -tilbehør for folk, der ynder at cykle konkurrencer, mountainbike eller længere ture, hvor der eksempelvis er brug for oppakning.

DBA bolig

Flere og flere mennesker vælger at købe og sælge boliger udenom traditionelle ejendomsmæglere. Derfor er boligmarkedet på DBA også i hastig vækst. Fordelen ved at handle bolig på DBA er, at du har frihed til at vente på den helt rigtige købere eller vente på, at dit drømmehus kommer til salg, uden at blive kimet ned af ejendomsmæglere.

Det er også muligt at leje boliger ud eller finde en lejebolig gennem DBA. Det kan være dyrt at have en profil på nogle af de store udlejningssider, men på DBA er det ganske gratis. Også her er verificering med NemID din garanti for, at du ikke bliver snydt.

DBA gratis ting

Du kan også være rigtig heldig på Den Blå Avis og finde ting, som gives bort helt kvit og frit. Det eneste krav er typisk, at du selv er ansvarlig for afhentning af den givne ting, som gives bort af en anden bruger.

Gratis ting trænger typisk til en kærlig hånd, men der er mange fine ting, der blot venter på en ny ejer. Hvis du specifikt er på udkig efter gratis ting, kan du også blot søge på ’gratis’ eller ’gives bort’.

Rasmus er redaktør på 3. december.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *