
Cirkulær økonomi – Fra fortidslevn til plankeborde
I de senere år har danske såvel som internationale virksomheder indset vigtigheden af at inkorporere cirkulær økonomi i sin dagsorden. Det har nemlig stor indflydelse ikke bare på miljøet, men i særdeleshed også på den individuelle virksomheds egen økonomi. Og indenfor et specifikt marked har et interessant eksempel på cirkulær økonomi haft stor succes. Dette marked er plankeborde. Men hvad er cirkulær økonomi egentlig for en størrelse?
Lad os starte med at slå fast, hvad de helt grundlæggende facetter bag termen er, før vi går i dybden med emnet.
Hvad er cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi er en term som dækker over genanvendelse og genbrug, og benyttes ofte til at beskrive en virksomheds adfærd i dette øjemed. Navnet kommer som en modsætning til den tidligere økonomiske model, nemlig den lineære økonomi. Lineær økonomi foregår nemlig sådan, at vi høster resurser, fremstiller produkter, distribuere disse produkter, forbruger produkterne og sidenhen bortkaster vi de anvendte produkter.
Cirkulær økonomi har til formål at danne et bæredygtigt resurseforbrug, som ikke skader naturen eller vores egne fremtidsudsigter. I cirkulær økonomi vil man anskaffe råvarer, designe og forarbejde produktet, forbruge produktet, derefter distribuere og returnere, og til sidst adskille og sortere for igen at kunne få tilgang til resurser gennem genanvendelse. Det er altså en mere moralsk tilgang til resurseforbrug, da virksomheder som varetager en succesfuld cirkulær økonomi kan skabe et mindre resurseforbrug for sig selv. Virksomheder har dog også gode grunde til at inkorporere cirkulær økonomi af egen interesse.
Hvorfor cirkulær økonomi er en god løsning
Der er dog også en stor økonomisk gevinst ved at have succes med cirkulærøkonomien. Det er nemlig sådan, at kan man anvende sine brugte resurser igen, slipper man naturligvis for anseelige omkostninger. Det kan naturligvis muliggøre lavere produktionsudgifter, og kan derfor tillade at den enkelte virksomhed kan sælge sine varer til en mere konkurrencedygtig pris. At cirkulær økonomi er et godt tiltag for miljøet, er blot en sidegevinst til en intelligent økonomisk model.
Det er især de stigende priser på naturlige resurser, grundet det store svind som er begyndt at vise sig som følge af produktionshistorien siden industrialiseringen, som er skyld i prisstigningerne. Der er dog nogle virksomheder som tager miljøbevidsthed med i sin cirkulærøkonomiske model på et højere plan, og som benytter ellers ikke-anvendte resurser til at kreere sine produkter. Det er her, plankeborde kommer ind i billedet.
Upcycling giver nye muligheder
Det danske designerfirma Thors Design har fundet en effektiv måde at erhverve sig materialer til sin produktion af plankeborde. Carsten Thor, som står bag Thors Design, benytter nemlig upcycling for at anskaffe materialer til sin produktion af plankeborde i eget design. ”Men hvad er upcycling?”, spørger du måske. Upcycling er ganske enkelt genanvendelse af biprodukter, spildmaterialer og andre resurser som ikke ser anvendelse på en kreativ måde til et nyt og bedre produkt. Og det er netop upcycling som gør Carsten Thors resurseanvendelse til et led i cirkulærøkonomien samt giver et unikt spin til de plankeborde som produceres hos Thors Design. Det tømmer som anvendes i Thors Designs kommer fra en kilde som ikke ellers så anvendelse længere.
Plankeborde fra en hidtil uudnyttet kilde
De plankeborde som designes hos Thors Design, er udfærdiget i planker som er genbrugt fra gamle færgelejer som ikke længere har aktive færgeruter. På grund af lukningen af adskillige færgelejer i forbindelse med brobygninger er bolværkerne ved 5 af landets gamle færgelejer bliver til en rig kilde på solidt og slidstærkt træ. En perfekt resurse til et kommercielt formål.
Carsten Thor har siden 2005 ransaget danske færgelejer for brugbart tømmer, og har ved hjælp af det stærke og unikke azobetræ fundet der kunne skabe smukke plankeborde på en bæredygtig facon.
Thors Design er en interessant virksomhed, ikke bare fordi Carsten Thor begyndte at sælge plankeborde, før disse oplevede en genopblussen i sin popularitet, men også fordi Thors Design er en relativt lille virksomhed.
Plankeborde – Måske første skridt i at bringe cirkulær økonomi til mindre virksomheder
At en mindre virksomhed har formået at finde en materialekilde ved hjælp af upcycling, og derved tager del i cirkulærøkonomiens goder, kan være et skridt i den rigtige retning for dansk erhvervsliv. Indenfor cirkulær økonomi er det, som med de fleste andre virksomhedsdrivende modeller, de største virksomheder som investerer i at udvikle sig fremadrettet først. Derfor er det ikke overraskende, at store koncerner som Lego og Carlsberg har spenderet penge og mandskab på at forbedre sig og forsøge at få et cirkulærøkonomisk kredsløb i sine virksomheder. Det er dog lidt en overraskelse, omend en positiv en af slagsen, når mindre virksomheder er i stand til at gøre sådanne fremskridt.
Fra lille virksomhed til trendsætter
Det er ikke småting cirkulær økonomi kan gavne. Effektiv cirkulær økonomi vil kunne forøge danske virksomheders konkurrencedygtighed på et internationalt plan. Det er absolut virksomheder som producerer fysiske produkter som vil have stor interesse i de fordele cirkulær økonomi tilbyder. Et groft skøn er nemlig at produktionsvirksomhedernes omkostninger er fordelt sådan, at blot 20 % går til medarbejdernes lønninger, mens hele 40 % går til resurser og materialer. Derfor vil der for langt de fleste virksomheder være reelt med penge at spare ved at finde en effektiv måde at genanvende sine resurser.
Og det er altså ikke blot, de helt store virksomheder som vil have gavn af at ændre sin forretningsmodel bort fra de lineære tendenser. Så hvad der ved første øjekast ligner en mindre producent af plankeborde med en kreativ materialeanskaffelse, kan måske være at af landets første store skridt imod cirkulærøkonomiske-tendenser på landsplan. Og måske endda for mindre virksomheder såvel som store.