Warning: Creating default object from empty value in /var/www/3december.dk/public_html/wp-content/plugins/evatheme-redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Sådan finder du det helt rigtige mobilabonnement - Magasinet 3. december
Sådan finder du det helt rigtige mobilabonnement
Share:

Sådan finder du det helt rigtige mobilabonnement

Junglen af mobilabonnementer er stor og forvirrende. Vi guider dig til at finde den abonnementstype, der passer bedst til dine behov.

Der er rigtig mange spillere på banen, når det kommer til markedet for mobilabonnementer, og de kæmper hver især for dig som kunde hos deres respektive teleselskaber.

Derfor gælder det for dig som forbruger at have tungen lige i munden, når du er på jagt efter et nyt abonnement. Det handler om at kende sine behov og matche teleselskaberne bedst muligt, så du kan få det, du efterspørger, til den bedste pris.

Det kan være svært at overskue, hvordan man bærer sig ad med det. Derfor kommer vi her med den komplette guide til, hvordan du sikrer dig det mest gunstige abonnement.

Kend dit behov

Vi bruger alle vores mobiltelefon meget forskelligt. Og det første skridt til at finde det rigtige mobilabonnement er derfor at lære sit eget behov at kende. Det kan du finde ud af ved at klikke ind på indstillinger på din telefon, hvor du kan se, hvor meget data du bruger, hvor meget du taler, og hvor mange tekstbeskeder, du sender. Hvis du ikke kan finde ud af det, eller hvis din telefon ikke har den funktion, kan du eventuelt ringe til dit nuværende teleselskab for at få hjælp.

Hvis du ser mange serier eller hører meget musik på din telefon, så bruger du højst sandsynligt meget data, og så skal du vælge en pakke med en høj datapakke. Men det kan også være, at du næsten aldrig tjekker Facebook på mobilen, men til gengæld elsker at hænge i timevis i røret med din familie og dine venner – så skal du vælge en pakke, der sikrer dig fri tale.

Der er også en del af danskerne, der rejser rigtigt meget, og det er en vigtig post at have med i betragtningerne, når du skal vælge abonnement. EU har sikret fri roaming i alle EU-lande, uanset hvilket abonnement, du har. Men hvis du ofte rejser uden for EU, så skal du vælge et abonnement, der kan sikre dig billig roaming og tale i for eksempel USA, Asien eller andre dele af verden.

Slutteligt skal du tænke over hvilke abonnementer på andre ting, du ellers har. Mange teleselskaber er begyndt at tilbyde tjenester på helt andre ting end mobiltelefoni, som for eksempel musik, film, serier, magasiner og meget andet. Hvis du derfor abonnerer på andre ting, så kan du med fordel slå det sammen med valget af dit næste mobilabonnement, så du derfor kan få det til en samlet, billigere pris.

Tjek dækningen

Der findes måske ikke noget mere irriterende end ikke at have dækning på sin mobiltelefon der, hvor mange bruger allermest tid – nemlig derhjemme.

Også selvom du ikke bor i udkantsområdet, kan der være stor forskel på, hvor og hvor godt de forskellige teleselskaber dækker henne i landet. Så hvis du overvejer at skifte fra et teleselskab til et andet, kan det være en god idé på forhånd at tjekke, om du er sikret en lige så god dækning.

Der findes for nuværende tre mobilnetværk i Danmark, der ejes af henholdsvis TDC/Yousee, Telia/Telenor og 3. Alle de andre mobiludbydere lejer sig ind på et af de tre netværk. Ved at kigge på et dækningskort kan du se, hvem der lejer sig ind hvor, og hvor god dækning der er i det enkelte område.

En 2G-hastighed, der kan levere basal mobiltale og meget langsomt internet, er der dækning for næsten overalt i Danmark. En 3G-hastighed sikrer hurtigere internet, men her finder du huller i danmarkskortet. En 4G-hastighed sikrer den hurtigste form for internet, men der er på nuværende tidspunkt ikke monteret mere udstyr end nok til at sørge for dækning til de 200 største byer i landet.

Men fordi der kun findes tre mobilnetværk, er det altså uden betydning for dækningen, om du vælger et dyrt eller et billigt mobilabonnement. De billigere selskaber lejer sig ind på de samme netværk som de dyrere, så det har ingen indflydelse på hastigheden og dækningen.

Brug for kundeservice?

Der er stor forskel på, hvor højt vi vægter kundeservice. For nogle personer er det vigtigt at få en kompetent rådgivning og vejledning. For andre er det helt ligegyldigt med kundeservice, så længe alt bare forløber, som det skal.

Derfor er der også stor forskel på, hvor meget de forskellige teleselskaber har fokus på kundeservice. Nogle gør meget ud af det, mens det for andre er helt sparet væk. Derfor er mobilabonnementerne hos dem, der ikke gør noget ud af det, også typisk markant billigere.

Hvis du har brug for at gå ind i en forretning og få vejledning og rådgivning og ansigt-til-ansigt, så skal du også sørge for, at det valgte teleselskab rent faktisk har forretninger. Mange teleselskaber har sparet deres fysiske butikker væk for at kunne tilbyde endnu billigere teleselskaber, og derfor eksisterer de kun online.

Du kan altid gå online og tjekke anmeldelserne af de forskellige teleselskabers kundeservice for at finde den med de højeste anmeldelser, hvis det er noget, du prioriterer.

Sammenlign priser

Når du har fået overblik over dine behov, om der er tilstrækkelig dækning i dit område, og hvad du prioriterer hos din teleudbyder i forhold til kundeservice og butikker, så er det næste – og måske mest vigtigste punkt – at sammenligne de forskellige priser, så du kan sikre dig, at du får det, du efterspørger, til den bedste pris. Der findes mange forskellige, uvildige sammenligningssider, der kan give dig det store, forkromede overblik. Det kan for eksempel være Mobilabo.dk, der sammenligner alle de forskellige priser på det store udbud af mobilabonnementer, så du let kan klikke rundt og finde det, der passer dig bedst.

Når du følger ovenstående trin er du godt klædt på til at vælge det abonnement, der passer dig allerbedst – og til den bedste pris. Og husk, at det er en god idé at tjekke mindst en gang om året, om du fortsat er sikret den bedste pakke. Fordi markedet for teleudbydere og mobilabonnementer er så stort, kommer der hele tiden nye aktører på markedet, og priserne på pakkerne, samt hvad de indeholder, svinger meget.

Rasmus er redaktør på 3. december.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *