Sådan kommer du i gang med The Sims 4
Siden Sims 1 blev udgivet i år 2000, er det populære spil kun vokset i popularitet. Ikke langtid efter det originale blev Sims 2 udgivet, efterfulgt af spil nummer 3 og nu Sims 4. Spillet er populært på tværs af aldersgrupper. Det handler i bund og grund om at styre en simmers liv. De kan møde partnere, blive gift, få børn og arbejde. Især piger er vilde med at indrette huse og planlægge familieliv eller arbejdskarrierer. Har du ikke prøvet at spille Sims 4 før, er du helt sikkert gået glip af noget. Læs med her for at få den bedste start på din spillekarriere.
Hvad skal du bruge?
Du skal bruge en computer, et sted at spille og gerne nogle snacks – Sims 4 spillet er ikke en kortvarig aktivitet. Og så skal du selvfølgelig bruge spillet. Det er vigtigt, at spillet kan køres på din computer. Så har du en Windows computer, skal du have det spil, der passer til. Det samme gælder for MacBooks – spillet skal kunne køre via Apples styresystem.
Der findes dog ikke bare et spil. Ligesom de tidligere spil findes der også her udvidelsespakker til grundpakken. De mest populære inkluderer The Sims 4 Hunde og Katte, The Sims 4 Byliv og The Sims 4 Årstider.
Førstnævnte giver selvfølgelig folk muligheden for at eje kæledyr i form af hunde og katte. Bylivs versionen giver voksne simmere chancen for at gå på klubber og generelt forlade deres eget hus. Sidstnævnte udvidelsespakke giver spillet et virkelighedsaspekt. Det er ikke længere sommer gennem hele spillet, men det kan både sne og regne, bladene kan falde af træerne, og solen skinne stærkt.
Grundpakken kan godt hurtigt blive kedelig for sig selv, så det er en god idé at tilkøbe en udvidelsespakke med det samme. Udover de nævnte udvidelsespakker kan man også købe en, hvor simmerne får chancen for at blive berømte, blive hjemsøgt, tage på spa dag, eller blive vampyrer. Der er altså helt sikkert noget til enhver smag.
Snydekoder og selve spillet
Når først man er kommet godt i gang med spillet, har designet sin simmer og købt hus, er der mange muligheder. Først og fremmest skal du holde din simmers behov i grøn. Herudover kan du vælge at skabe et familieliv, få en mand og opdrage jeres børn. Du kan også få et arbejde og fokusere på en karriere. Ofte er det også vigtigt, at din simmer er social og får venner. Du kan desuden forbedre dine færdigheder – for eksempel kan du blive bedre til havebrug ved at være i haven og eksempelvis hive ukrudt op.
Det er som i de andre spil også muligt at bruge snydekoder i denne version. Snydekoder bliver aktiveret ved at trykke CTRL+SHIFT+C. Herefter skriver man snydekoden og trykker ENTER. Setage gør for eksempel din unge simmer voksen, mens motherlode tilføjer 50.000 simoleoner (valutaen i Sims 4).
Nu er du altså helt klar til at klikke spillet hjem og træde ind i fantasiuniverset.