Mangler du inspiration til dit næste DIY-projekt?
Har du en lille DIY-entusiast gemt i dig, så skal den endelig ikke holdes tilbage. Uanset om du kan strikke, hækle, sy, lave smykker, forvandle møbler, male eller noget helt andet, så er det fedt at skabe noget helt specielt og unikt med sine hænder. Ofte kræver det slet ikke særlig evner at lave DIY-projekter, men derimod lyst og engagement. På grund af internettet, har vi nu adgang til ideer og resultater fra kreative folk over hele verden. Derfor mangler der ikke guides til alverdens kreative projekter, man skal bare vide hvad man har lyst til at lave og hvad man skal søge på.
IKEA-hacks
IKEA-hacks har i mange år været det helt store på nettet. Da møblerne fra IKEA er billige og lettilgængelige, ender man ofte med de samme møbler som alle andre. For at skille sig ud kan man derfor, gennem nogle få trin, gøre dem mere personlige, så de passer til ens smag. Nogle firmaer specialiserer sig endda i at lave låger og greb til IKEAs skabe, mens de mange DIY blogs på nettet viser hvordan man kan forvandle de mest simple IKEA møbler, til at ligne dyre mærkevarer, ved hjælp af for eksempel maling, fliser og fliseklæb.
Garn er det nye sort
Det er blevet cool at strikke. Strikning er ikke længere noget for bedstemødre, men derimod noget, flere og flere unge har kastet sig over. Også hækleriet har fået et comeback, og det er ikke længere kun karklude og nisser, der bliver kreeret i de danske hjem, men derimod bamser, babytøj, duge, bogmærker og meget andet. Der findes masser af opskrifter, guides og blogs om strikkeri og hækleri derude, og materialet er ikke specielt dyrt. Man kan lære at strikke og hækle gennem Youtube-videoer, og så er man faktisk godt i gang.
Bolig DIY’s er de mest populære
Fortsætter vi i boliggenren, er der enormt mange ting til hjemmet man selv kan lave. Om man vil spare penge eller gerne vil have noget mere personligt, kræver det ofte kun lidt snilde og nogle enkelte materialer at lave små ting til hjemmet selv. Mange laver deres egne opslagstavler af rionet eller korkplader, eller maler og dekorerer lysestager og potteplanter. Er man ferm med en boremaskine, er der ikke tal på hvor mange guides der er til tøjstativer lavet af vandrør eller grene, vævede tæpper og dekorerede æsker.
Baby DIY – et hyggeligt barselsprojekt eller barselsgave
At lave kreative og personlige ting til en baby er enormt hyggeligt. Laver man noget som en gave til en kommende mor, kan det blive en utrolig personlig gave, som den kommende mor vil sætte stort pris på. Er man selv gravid, er det rart at forberede babyens ankomst med at lave ting til børneværelset, bamser eller tøj. Uanset hvilke babyprojekter man kaster sig over, er det det hele værd når man har en personlig gave at give, eller kan sige at man selv har lavet sit barns fine rangle. Strikning og hækling til babyer er meget populært, men også hjemmelavede uroer eller barnevognskæder er forholdsvis nemme for selv den største begynder i DIY-universet.
Få flere idéer på kreativeting.dk.