Warning: Creating default object from empty value in /var/www/3december.dk/public_html/wp-content/plugins/evatheme-redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Afhjælp din tinnitus, og få en lettere hverdag - Magasinet 3. december
Afhjælp din tinnitus, og få en lettere hverdag
Share:

Afhjælp din tinnitus, og få en lettere hverdag

En ret stor andel af den danske befolkning lider af tinnitus. Tinnitus er kendetegnende ved at være lyde, som man kun selv kan høre og som ikke er forårsaget af lyde udefra. Selvom det er et udbredt fænomen, er det ikke noget vi snakker særligt meget om og derfor er mange ikke klar over, at mange andre går rundt og har det på præcis samme måde som dem selv.

Tinnitus kan i nogle tilfælde være stærkt generende og derfor kan der være behov for hjælp til lindring. Med den gratis Tinnitus Relief app fra GN Resound kan man hjælpes til en lettere hverdag med tinnitus.

Tinnitus har mange ansigter

Tinnitus lyder ikke ens for alle. Nogle beskriver lydene i hovedet som hyletoner, nogle som en sodavand der åbnes og andre som dyb brummen fra en bas. Oplevelsen er derfor tit meget individuel, ligesom den opfattede lydstyrke kan variere.

Hvor meget man er generet af sin tinnitus, er også en individuel sag, som ikke altid hænger sammen med lydstyrken, men mere med personlighed og mentalt overskud. Uanset hvordan ens tinnitus optræder, så er det ofte de samme metoder, som anvendes til at lindre ubehaget fra den. I mange tilfælde hjælper det at høre noget andet lyd, som kan fjerne fokus fra den brummen, hylen, eller hvad det er, som konstant trænger sig på inde i hovedet. Det er netop dette at Tinnitus Relief appen fra GN ReSound gør.

Sådan kan en tinnitus app hjælpe dig

Med en tinnitus app får man en form for lydterapi, som kan hjælpe en med at fjerne fokus fra ens tinnitus. Ofte er det vores opmærksomhed og fokus på vores tinnitus, som gør den værre. Ved at lytte til andre lyde som man finder behagelige, kan man fjerne fokus og undertrykke den trælse og ubehagelige lyd i hovedet. GN ReSound har derfor udviklet en gratis app, hvor man selv har mulighed for at lave sine egne lyd landskaber. Man kan derved helt selv kreere et stykke lyd, som man finder behageligt at lytte til.

Vind over din tinnitus ved at give dig selv ro og afslapning

Det er ikke altid at behagelige lyde udefra er nok til at få bugt med den generende tinnitus. Ubehaget fra lydene i hovedet hænger i høj grad sammen med ens psykiske velbefindende. Derfor vil mange også tit opleve, at deres tinnitus er værst i perioder, hvor de er stressede, har travlt eller har mange bekymringer. På den måde er der nogle, som faktisk bruger deres tinnitus som en direkte alarmklokke for, hvornår det er tid til at geare ned og få noget mere ro på.

Det er generelt vigtigt, at vi passer på os selv og ikke lever i en alt for stresset hverdag. Det gælder ikke kun lyde i hovedet, men hænger også sammen med hjerte-kar-sygdomme, overvægt og andre livsstilssygdomme. Der er derfor mange gode grunde til at give sig selv tid til at slappe af og komme ned i gear i hverdagen.

Rasmus er redaktør på 3. december.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *