Har Ligestillingsnævnet udspillet sin rolle?

Lad os tage en tur sammen i tidsmaskinen tilbage til 2012.

Det nyåbnede Bella Sky Hotel i København er på 23 etager, en arkitektonis perle og har lavet en markedsføringsmæssig genistreg: De har lavet en etage kun for kvinder på 17. Etage.

Tanken er, at forretningskvinder og kvinder på venindeture kan tage 17. Etage og være 10 % mere sig selv end de ville med en etage fyldt med mænd.

Men i Danmark sker det uundgåelige naturligvis:

En mænd klager til Ligestillingsnævnet over, at han ikke har adgang til 20 ud af de 812 hotelværelser.

Ligestillingsnævnet gav først manden ret i 2012 og i 2014 gav også Østre Landsret manden ret – og så var den sag lukket.

Men hvor et spørgsmål er blevet besvaret, opstår et nyt:

Har vi overhovedet brug for et Ligestillingsnævn i Danmark, hvis det bliver brugt til at genere et lødigt hotel i København med en (udefraset) latterlig anklage?

Aftenklubber og frisører

Der er flere eksempler fra Ligestillingsnævnet, der uundgåeligt får en til at stille spørgsmålstegn ved behovet i 2017.

En mand klager til Ligestillingsnævnet, fordi at han skal betale for at komme ind på en svingerklub, mens kvinder er gratis. Heri ligger hele forretningsmodellen i svingerklubber, hvor kvinder er et aktiv, man ikke tager penge for.

En kvinde klager til gengæld over at skulle betale mere ved frisøren end mænd – selvom der er en god grund til det, da det tagere længere tid og flere evner at klippe end kvinde end en mand.

En mand klager over at et stillingsopslag til en lingeributik siger, det skal være kvindelige ekspedienter – og får 5.000 kroner i kompensation for at være forbigået.

I mange andre lande ville man have trukket på skuldrene og ignoreret sådanne sager – men i Danmark tager vi dem op. Og de bliver endda ofte afgjort med kompensation til den, der klager.

Måske er det tid til at bruge pengene bedre et andet sted?