Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, class '' not found in /var/www/3december.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 324
Hvad er typiske PC problemer i dag? - Magasinet 3. december
Hvad er typiske PC problemer i dag?
Share:

Hvad er typiske PC problemer i dag?

Computere er blevet både meget billigere og mere driftssikre. Men PC problemer er derfor ikke blevet færre, bare anderledes.

Tidligere har der været mange hardware problemer. Harddiske og CPU’er som holdt op med at fungere fordi de blev for varme. Disketter og CD’er som blev hængende i deres drev. Blæsere som brændte sammen. Og når der blev spildt kaffe over tastaturet, kunne det godt ende med at du fik brug for en ny computer.

I dag er hardware generelt meget robust. En computer bliver ikke udskiftet fordi den er gået i stykker, men fordi den er forældet, efter 3-4 år. Opgradering kan sjældent betale sig. PC problemer er i dag hovedsageligt i software afdelingen.

Datasikkerhed er nummer 1

De typiske PC problemer i dag er sikkerhedsrelaterede. Hacking er blevet en folkesport. I Østeuropa er hacking af private og virksomheder blevet en stor forretning. Både organiserede kriminelle og amatører stikker snablen i kassen.

Alle er hele tiden online. Browsere forfører til at gemme alt, fra adgangskoder til kreditkort oplysninger. Det er naturligvis bekvemt. Hvem gider, at skulle huske 20-30 forskellige adgangskoder hver eneste dag? Men med IT sikkerhed har det intet at gøre, når alle disse oplysninger bliver gemt for bekvemlighedens skyld.

Når dine data er blevet til volapyk…

Ransomware har været det største PC problem de sidste mange år. Det betyder oftest at du har givet et krypteringsprogram lov til at kryptere dine data. Lyder ikke så slemt. Gør kryptering ikke dine data sikre?

Javist. Men hvis ikke du ejer krypteringsnøglen, er de nu også sikret mod at du kan læse dem. Kryptering er i dag så effektiv, at det i praksis er ubrydeligt. Glem alt om at kunne knække en moderne krypteringsnøgle. Kan godt være at FBI kan, hvis historierne passer.

Men selv hvis de gør, så har det kostet utallige arbejdstimer fra højtbetalte eksperter. Ikke nok med det, skal du også have en supercomputer til rådighed for at have en lille chance.

Hvis du først er blevet offer for ransomware, har du oftest kun 2 reelle muligheder: enten at acceptere tabet af dine data, eller betale hvad afpresserne kræver.

Hvordan kan du beskytte dig selv mod ransomware?

Den dårlige nyhed er, antivirus programmer kan ikke beskytte dig. De kan godt nok blokere websider som virker mistænkelige. Men det begrænser også dine internet vaner. Det bedste forsvar mod ransomware er sund fornuft og sund backup.

De mest udbredte backupløsninger hvor man laver backup på en ekstern harddisk eller NAS yder ikke megen beskyttelse. Kun når dine backups ligger adskilt fra dit hjemmenetværk er de sikre.
Backup i diverse clouds beskytter heller ikke mod ufrivillig kryptering. Når de er sat til automatisk synkronisering, ville krypteringen kunne sprede sig.

Den bedste beskyttelse mod disse typiske computerproblemer er sund fornuft. Lad være med at åbne mails fra ukendte afsendere. Selv hvis de lyder bekendt, tjek altid adressen grundigt. Microsoft, NEM ID eller banker sender aldrig uopfordrede mails til dig. Og der er heller ikke noget der hedder ”Windows support”.

”John fra Windows” er ikke ansat af Microsoft. Bare spørg ham, så lægger han på med det samme.

Rasmus er redaktør på 3. december.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *