Elsker du escaperoom? Så prøv den mobile løsning!
Escaperooms er inden for de seneste år blevet et utrolig populært koncept. De interaktive installationer bliver hyppigt besøgt i alle de byer, hvor de findes, både i Danmark og i udlandet. Og der findes et væld af forskellige koncepter, som man kan afprøve.
En af de fede ting ved escaperooms er, at man kan være flere i dem på én gang. Det betyder, at de er en aktivitet, som er perfekt at gøre i gode venners lag. Derfor vælger mange også at bruge et escaperoom som underholdning i forbindelse med fester og fejringer. Og nu er det blevet nemmere end nogensinde før med tilbuddet om et mobilt escaperoom.
Hvad er et escaperoom?
Inden vi dykker ind i detaljerne omkring de mobile escaperooms, så lad os først lige få afklaret, hvad et sådant rum egentlig er. Koncepterne kan som sagt være meget forskellige, men idéen bag alle rum er den samme; det handler om at finde vejen ud på så kort tid som muligt.
Ofte har man omkring en time til at lede efter en række spor og gåder, skjult rundt omkring i rummet. Disse spor skal lede en til udgangen, inden tiden er gået og katastrofen – i form af for eksempel fangevogtere, gengangere eller noget helt tredje – indtræffer.
Forskellen på stationære og mobile escaperooms
Fordi et escaperoom netop er et rum, som man skal undslippe fra, er det et kendetegn ved langt de fleste, at de er stationære. Firmaet, der leverer oplevelsen, tager et bart rum, som de så indretter omhyggeligt og lader stå, som det er.
Men nu er nyheden om de mobile escaperooms kommet ud, og der er ingen tvivl om, at de kan blive et kæmpe hit. Et mobilt escaperoom er nemlig ikke knyttet til et specifikt sted, men kan sættes op overalt. Både i faktiske rum, men også ude midt i ingenting.
Mobilt escaperoom giver nye muligheder
Muligheden for at benytte sig af et mobilt escaperoom kan gøre det langt nemmere at planlægge en sjov fødselsdag, polterabend eller lignende. Der er nemlig langt fra escaperooms i alle danske byer, og man kan komme til at køre langt for at finde et.
Med et mobilt escaperoom kan man ringe til leverandøren, som kommer ud med rummet til der, hvor man selv og ens venner er. Her sætter de rummet op, og man kan more sig med det i nogle timer, før de tager hjem igen. Nemt, praktisk og sjovt.
Andre sjove idéer til underholdning
Escaperooms er klart kongen blandt de mange muligheder, der er inden for underholdning til fester. Denne type af underholdning har nemlig det hele; spænding, hjerneaktivitet, uhygge, grin og sejr – eller tab, alt efter om man kommer ud i tide.
Men er denne løsning af den ene eller den anden grund ikke mulig, så kan man med fordel prøve andre sjove ting. For eksempel paintball, lasertag, gocart racing eller nogle af de mange andre sjove action-ting, som mange danske event firmaer byder på.