Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, class '' not found in /var/www/3december.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 324
Retsforbeholdet og Europol - før 3. december og nu

Close

Samfund 18. februar 2017 Rasmus Johansen

Retsforbeholdet og Europol – før 3. december og nu

3. december 2015 gik danskerne til stemmeurnerne for ved folkeafstemning at sige ja eller nej til afskaffelse af EU-Retforbeholdet og erstatning af dette med en tilvalgsordning. Mere præcist handlede folkeafstemningen om Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Resultatet blev et nej med følgende stemmefordeling:

Nej: 1.556.582 stemmer (53,1%)
Ja: 1.377.538 stemmer (46,9%)

Dermed opretholdtes det danske Retsforbehold

Hvad er Retsforbeholdet?

Retsforbeholdet er ét af fire danske forbehold overfor EU, der har eksisteret siden Edinburgh-aftalen i 1992. De tre andre er: Forsvarsforbeholdet, Unionsborgerskabet og Fælles Mønt (Euroen).

Baggrunden var folkeafstemningen 2. juni 1992, hvor danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten.

Maastricht-traktaten var en vigtig traktat for EU. Den skulle lægge grundlaget for EUs videre samarbejde og der var nået enighed om den blandt alle EUs medlemslande. Traktaten blev underskrevet i den hollandske by Maastricht og skulle derefter godkendes i medlemslandene. Da dele af traktaten betød, at landene skulle opgive national suverænitet på forskellige områder, skulle den i Danmark til folkeafstemning jævnfør Grundloven.

Nej til Maastrichttraktaten

Valgkampen op til folkeafstemningen var omfattende og efter stemmerne var talt op, havde flertallet af vælgerne med 50,7% stemt nej til Maastricht-traktaten. For fortsat at kunne være en del af EU blev følgende danske partier herefter enige om det såkaldte danske kompromis: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, De Radikale, SF, Kristeligt Folkeparti og Centrumdemokraterne.

Kompromisset gik ud på at Danmark stadig skulle godkende Maastricht-traktaten, men med fire forbehold, hvor vi skulle stå uden for:

CD havde anbefalet et ja til Maastrichttraktaten. Kompromisset var, at de sammen skulle arbejde for at Danmark godkendte Maastrichttraktaten, men at Danmark fortsat skulle stå uden for de fire områder: forsvar, fælles mønt, den overstatslige retspolitik og at unionsborgerskabet ikke skulle erstatte det nationale statsborgerskab.

Ja til Maastrichttraktaten med forbehold

Kompromisset blev forhandlet på plads med de andre lande i den skotske by Edinburgh som en aftale ved siden af Maastrichttraktaten – den såkaldte Edingburghafgørelse. I maj 1993 blev der på ny afholdt folkeafstemning. Et flertal af vælgerne (56,7 %) stemte ja til, at Danmark skulle godkende Maastrichttraktaten sammen med de fire forbehold i Edinburghafgørelsen.