Det kan være svært for supermarkeder at vurdere, hvor meget der skal købes hjem og være tilgængeligt for forbrugerne ad gangen. Årligt bruges der status i alle supermarkeder, hvor man via elektroniske optællingssystemer kan se, hvor meget man har købt ind af de forskellige varer, samt hvor meget af dette, der er blevet solgt eller kasseret. I 2017 måtte Dansk Supermarked sammenlagt smide 33.400 ton mad og råvarer ud, da dette ikke blev solgt. Dog er denne store kæde gået ind i kampen mod madspild, der kommer både hjemløse, udsatte familier og forskellige foreninger til gode.
Som forbruger tænker man ikke over, hvor meget af dét på hylderne i ens lokale supermarked, der går til spilde eller ender sine dage i en skraldespand på lossepladsen. Man putter blot de ting i kurven som man selv skal bruge til at fodre sig selv og sin familie af i hverdagen. Dog er der mange, der ikke tænker over, at de små rester man smider ud også er en del af emnet madspild som i disse år florerer på alles læber. Man kan vælge at deltage aktivt i kampen mod madspild eller man kan gøre det ubevidst ved at bruge sine rester i en sammenkogt ret, såsom mørbradgryde eller en fadret. Find en opskrift på mørbradgryde her.
Hvem elsker ikke en god sammenkogt ret, der smager af alt det gode fra grøntafdelingen tilsmagt med en god fond eller kødstykker og naturligvis masser af kærlighed? Gryderetter og fadretter vinder indpas hos mange af de familier og singler, der hver dag kæmper imod madspild i deres egne, men også institutioners, køkkener. At lave en sammenkogt ret er faktisk super enkelt og ligetil, det eneste det kræver er en stor gryde, et spækbræt, en god kniv, lidt tålmodighed og naturligvis en masse lækre råvarer, eller rester fra køleskabet.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan komme i f.eks. mørbradgryde. Rettens navn ligger op til at der skal bruges mørbrad, dog kan man også sagtens lave den med rester af koteletter, svinekam eller andre former for kødudskæringer man har til overs fra ugens middage. Derudover har retter som denne en fantastisk egenskab – man kan nemlig få ryddet ud og op i køleskabets grøntsagsskuffe uden at skulle smide noget ud. I retter som mørbradgryde kan man med fordel få brugt de sidste halvkedelige cherrytomater, brugt til madkasserne, man kan komme resten af kålhoveder i, fintsnittet eller skåret i buketter og meget andet.
I takt med at forskellige livsstilsprogrammer har set dagens lys i Danmark, er det blevet populært at inddele sin hverdag i forskellige skemaer. I dag er det f.eks. mere normalt at lave madplaner og forsøge at holde sit madbudget, end det var for måske blot 5-10 år siden. Fordelen ved madplaner er, at man kan udtænke lumske planer, således at alle ens råvarer bliver brugt – man planlægger en såkaldt ’restedag’. Har man lyst til hjemmelavede hotdogs, koteletter med kogte kartofler, spaghetti og kødsovs og andre lækre retter i løbet af ugen kan man nemt planlægge at lave biksemad eller mørbradgryde sidst på ugen.
På denne måde kan man hurtigt få brugt alle sine kødrester og endda få tømt ud i de sidste tomater, peberfrugter og andre spændende ting man nu har liggende i sit køleskab. Ønsker man at lave en god portion biksemad, kan man f.eks. vælge at fryse alle kødrester ned i små fryseposer og tage dem op sidst på måneden, hvor pengene er små. Disse skæres derefter i små tern, og vendes på panden med en rest af kogte kartofler og bum – så er der sparet penge og miljøet kan ånde lettet op.
For supermarkederne er det et økonomisk tab, hver eneste gang de må smide en vare ud direkte fra hylden eller køledisken fordi den har overskredet sidste salgsdato. Mange supermarkeder bruger tricks som at sætte deres varer ned eller lave specielle tilbud for at få ryddet ældre varer af hylden, så der bliver plads til nye. Samtidig giver mange supermarkeder en del af deres snart-udløbne varer til foreninger, der laver sammenkogte retter til herberg og hjemløse, eller bliver sponsorer til landets madskoler, skolekøkkener og lignende. Smagsprøver fra delikatessen er også en måde at skabe opmærksomhed omkring specifikke varer.
Én af grundene til, at Dansk Supermarked har smidt så mange ton mad ud i det seneste år, kan muligvis findes i de danske forbrugeres frygt for begrebet ’sidste salgsdato’. På trods af supermarkedernes ivrige forsøg på at få os til at købe nedsat pålæg, halvslatne grøntsager eller mejeriprodukter, må mange af disse produkter se deres skæbne i overfyldte skraldespande og containere. Man kan dog sagtens bruge en vare eller et fødevareprodukt selvom sidste salgsdato er overskredet, dette ses typisk i forbindelse med pålæg og kød, der købes billigt og fryses ned og sagtens kan bruges i mørbradgryde eller andre sammenkogte retter efter 1-3 måneder.
Når man i supermarkedet står og udvælger grøntsager, kød og konserves fra hylderne er det de færreste, der egentlig tænker over, hvor varerne kommer fra. De fleste af grøntsagerne i supermarkedet kommer fra udlandet, hvorfor det tærer en del på miljøet at få det skibet eller kørt til Danmark. Derudover tærer det på jordens ressourcer, hver gang en gulerod hives op af den danske muld eller et æble plukkes i Spanien. Ved at bruge sine rester fra køleskabets skuffer og hylder og kombinere dette med kød fra fryseren og konserves fra køkkenskabet er man derfor med til at ’jordens kraft’ ikke går til spilde. Mørbradgryde er naturligvis kun ét eksempel på, hvordan man kan koge alle sine rester sammen til et velsmagende kulinarisk eventyr, der kan spises i flere dage, eller fryses ned til en dag man ikke gider lave mad.
