Sommerens lækreste retter
Share:

Sommerens lækreste retter

Når sommeren rammer det danske land, er det tid til sommerhygge. Det betyder en masse skønne ture på stranden og hyggelige sommeraftener ved grillen. Sommeren er også tiden, hvor du kan bruge en masse friske bær i lækre desserter.

Hvis madlavning er din passion, er dette måske en artikel for dig. Det kan være svært at få inspiration til lækker sommermad, og i denne artikel får du i samarbejde med Powercooking.dk en opskrift til en lækker 3-retters sommermenu.

Tunmousse til forret

TunmousseTil en hyggelig grillaften er dette ikke er en forret ikke en nødvendighed, men det viser lidt mere overskud, hvis du kan lade gæsterne starte aftenen ud med en lækker tunmousse. For at lave denne opskrift til 8 personer skal du bruge:

  • 3 ds. tun i vand
  • 200 g. mayonnaise
  • 200 g. Creme fraiche 18%
  • ½ dl. Citronsaft
  • 50 g. løg
  • 50 g. ketchup
  • 1 tsk. Salt
  • 12 blade husblas
  • 4 dl. Fløde

Tunmousse er en ret, du skal forberedes dagen før. Du starter med at fjerne vandet fra tunen og findeler tunen. Tilsæt mayonnaise, Creme fraiche, citronsaft, fint revet løg, ketchup og salt. Det anbefales at bruge friskpresset citronsaft, men citronsaft fra flaske kan bruges. Rør massen godt sammen. Hvis du har en køkkenmaskine, bør du bruge den her, da det gør din madlavning meget lettere.

Smelt husblas og vrid den godt. Tilsæt til blandingen og rør det godt ud. Pisk fløden og vendt den i massen til sidst.

Nu skal du moussen i en springform. Til denne opskrift passer en 26 cm springform. Stil den i køleskabet i minimum 24 timer.

Inden gæsterne kommer skal moussen pyntes. Vend moussen ud på et fint fad. Du kan pynte den med hvad du synes. En nem mulighed er at  bruge fint hakket salat, friske tomatbåde og citronbåde. Gør eventuelt lidt ekstra og læg rejser og kaviar på toppen. Og så er dine gæster klar til en super lækker forret.

Mør okseculotte med flødekartofler og lækker sommersalat til hovedret

OkseculotteNår der grilles skal der anvendes en særlig teknik indenfor madlavning til stege. Her får du en opskrift på grillet okseculotte med lækre flødekartofler og frisk salat. Et sikkert hit til en hyggelig sommeraften.

Når du udvælger din okseculotte, skal du regne med 150-200 gram kød pr. person. Med tilbehør er en god guideline 6-800 gram mad pr. person inklusiv kød. På en hyggelig sommeraften spiser folk dog ofte lidt ekstra.

Det første du skal gøre er at tænde grillen og placere kullene i hver side, så du skaber en indirekte varme. Brun først stegen direkte over kullene i få minutter på hver side. Placer stegen midt på grillen. Stegen skal være 58-60 grader, hvis du ønsker en rosa steg. For en gennemstegt steg skal du op på 60-65 grader før stegen tages af. Et stegetermometer er uundværligt for det bedste resultat, når du laver steg. Uanset om du bruger grill eller ovn til din madlavning.

Til flødekartoflerne skal du bruge:

  • 1 kg nye kartofler
  • ½ l. fløde
  • 1 løg
  • 2 forårsløg
  • 1 glas rød pesto
  • Salt og peber

Skræl de friske nye kartofler og skær dem i skiver. Hak 1 løg og 2 forårsløg fint. Tag et glasfad, hvis du vil lave dem i ovnen, eller et aluminiumsfad til grillen. Læg først et lag med ¼ af kartoflerne. Tilsæt ¼ af løg og forårsløg, ¼ glas pesto og lidt salt og peber. Gentag dette til du har brugt alle ingredienser. Tilsæt ½ liter fløde og evt. lidt mælk, hvis du synes. Det gør flødekartoflerne lidt lettere. Flødekartoflerne skal bage ca. 45 minutter i ovn eller på grill. En super lækker opskrift, der går sikkert hjem hver gang.

En lækker sommersalat

VandmelonsalatTil hovedretten ønsker gæsterne ofte lidt let tilbehør. Her kan det varmt anbefales at bruge en lækker opskrift på sommersalat. Til denne menu anvendes en vandmelonssalat med feta. Til den opskrift skal du bruge:

  • ¼ vandmelon
  • 75 g. feta
  • 1 rødløg
  • Grøn slat
  • Bønnespirer
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Mynte
  • Salt og peber

Du starter med at skære vandmelon i tern uden skal og kerner. Hak rødløget meget fint. Bland citronsaft og olien sammen og tilsæt fint hakket mynte, salt og peber. Du har nu en let syrlig olie.

Vend melonen fetaost, rødløg og bønnespirer i olien, og anret det det på frisk skyllet salat. En frisk salat, der nyder godt af citronens syrlighed kombineret med melonens sødme. Sammen med salaten kan du serverer et par grove baguettes.

Sorbet med friske bær til dessert

SorbetisEn hjemmelavet is er meget forfriskende på en varm sommerdag. Efter et tungt måltid kan en flødeis dog være lidt tung. Til denne menu anbefales det derfor at du bruger en opskrift på en god hjemmelavet sorbet. For at bruge sommerens lækre friske bær, kan du fx lave en skovbærsorbet. Dette er en let syrlig dessert. I opskriften tages der udgangspunkt i, at du ejer en ismaskine. Hvis du ikke har en skal din is have noget længere tid i fryseren. Her må du prøve dig frem. Til opskriften skal du bruge:

  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 125 g. akaciehonning
  • 30 g. flormelis
  • ½ citron
  • 300 g. skovbær
  • 1 dl. Vand

Du starter med at bringe vand og honning i kog i en kasserolle. Skyld bærerne og kom dem tilsæt i kasserollen sammen med citron. Lad det hele småkoge i ca. 30 minutter. Hæld forsigtigt blandingen gennem en sigte og ned i en skål. Sørg for at presse bærerne godt, så du kun har en tør masse tilbage i sigten. Du har nemlig brug for at få så meget af kasserollens indhold uden kerner osv. ned i skålen, som du kan. Sæt bærmassen i køleskabet mens du forbereder anden del.

Pisk æggehviderne til skum og tilsæt flormels. Sørg for at piske æggehvider længe og grundigt så de er helt stivnede og seje. Brug en køkkenmaskine til dette formål. Bland den stivnede æggehvide masse med din bærsaft. Kom hele massen i din ismaskine, og lad det køle ned i ca. 40 minutter. Herefter stiller du din færdige is i fryseren i yderligere 2 timer.

Du kan med fordel lave isen dagen før, du får gæster, så din is er klar i fryseren. Server din skovbærsorbet med sommerens friske bær. Velbekomme og god madlavning.

Rasmus er redaktør på 3. december.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *